PSYKOLOGI
PSYKOLOGIENS HISTORIE
Psykologiens historie
Hvad er psykologi ? Hvor gammel er den ? Hvordan er forholdet mellem Filosofi og psykologi ? Hvilke psykologer/personer har sat deres største spor? Hvem var Danmark første psykolog? Hvornår fik Danmark sit første laboratorium ?
Jeg har valgt dette emne, fordi jeg brænder for psykologien, og har målrettet min uddannelse til at kunne blive en psykolog. Jeg drømmer om at kunne åbne egen klinik. Psykologien rører os alle sammen. Jeg har altid været den person, folk snakker sine følelser med. Jeg har ikke haft et nemt liv. Livet har lært mig hvad alle de følelser betyder, og hvordan jeg som et menneske reagerer. Jeg har haft to perioder i mit liv, hvor jeg har isoleret mig, for at lære mig selv at kende. Den første periode var den gang jeg var i 15-16-års alderen, og den anden var i 26-27 års alderen, hvor jeg lejede hel bondegård i Jylland for at få fred til at tænke. Der bestemte jeg mig for at blive en psykolog, selv om jeg havde været guldsmed i 10 år.
Mit udgangspunkt er at se på hvordan mennesket har fundet frem til det vi kalder psykologi, samt at prøve at beskrive psykologiens historie. Jeg vil prøve at finde svarene i de bøger jeg har og i de bøger jeg har lånt på biblioteket i Odense, samt mine skolebøger. Jeg regner med at finde ud af hvad psykologien er for noget, samt at kunne kortlægge den, og finde et årstal som er psykologiens fødselsår. Afhandling. Begyndelsen
"Psykologien har en kort historie men lang fortid": sagde Ebbinghaus. Vi skal helt tilbage til årene 427-347 f.Kr. (bogen om psykologi)
Der finder vi først psykologien, og noget skrevet om sjælen. Det er især filosoffen Platon og hans lærling Aristoteles (384-322 f.Kr.) der har præget tænkningen i den vestlige kultur. Aristotelles skrev verdens første psykologi bog: "Om sjælen".
Platon mente at sjælen var den egentlige og uforgængelige virkelighed, mens kroppen var dødlig.
Platon
Hans elev, Aristoteles, gik stærkt imod sin læremesters filosofi. Aristoteles mente at sjæl og legeme var to sider af samme sag. De kunne ikke adskilles.
Sjæl og legeme Et af filosofiens og psykologiens mest hårdnakkede problemer var begrebet sjæl. Både Platon og Aristoteles spekulerede over det, og i kristendommen betragtes sjælen som udødelig. Den franske filosof René Descartes (1596-1656) formerede det meget omfattende. Dette problem, der omtales som det psyko-fysiskeproblem, forklarer han således: Legemet har til forskel fra sjælen udstrækning og består af "materielle partikler", mens sjælen alene er en"tænkende substans".
Darwin
Religion
"I primitive samfund tillægges det ukendte ofte en magisk rolle. Man betragter det som modstykke til sin egen magtesløshed og uvidenhed, hvorved de få status om kilde til magt og viden." Det er ikke ualmindeligt, at halv gale medicinmænd gøres til mellemmænd mellem stammen og det ukendte, og der antages således et slægtskabsforhold mellem galskaben og det guddommelige. Med kristendommen er der skabt en religion, hvor det modsatte som regel er tilfældet. Her kan sættes lighedstegn mellem det guddommelige og den samfundsmæssige fornuft, mens galskab nærmere identificeres med djævelskab. De gale gøres til syndebukke for samfundets indre modsætninger og konflikter, og de er på den måde med til at danne det definitoriske grundlag for den samfundsmæssige fornuft"3 Filosofi/psykologi, splittelsen. Herbart "J.F.Herbart(1776-1841) var filosofiprofessor i Gøttingen. Det var hans hensigt at gøre psykologien til en selvstændig videnskab. "Erfaring, metafysisk, og matematik" (jvf. i bibliografien titlen på hans hovedværk fra 1824). Det var Herbarts hensigt at beskrive det matematiske forhold mellem den bevidste forstilling og de ubevidste forestillinger, som den fortrænger. Selv om Herbert i dag er så godt som glemt, var hans indflydelse på den tyske psykologi i 1800-tallet betydelig."4 Det var altså de ubevidste filosofferne var interesserede i, samt at gøre psykologien til en selvstændig videnskab.Johannes von Muller
"Muller, Johannes von (1801-58) ty.biolog der var med til at grundlægge den eksperimentelle fysiologi; opdagede og formuldede loven om de*specifikke sanseenergier, hvor fx. opfattelsen af lys el. lyd afhænger af den stimulerede nerve og ikke af den specifikke stimulus; har bl.a. skrevet : Handbuch der Physiologie 1833-40"5
Anton Mesmer
"Anton Mesmer (1734-1815), der var læge i Nien og personlig ven med både Mozart og Haydn, havde selv overværet en djævleuddrivelse, hvor en præst havde fremkaldt stærke krampeanfald hos en besat ved at anråbe både djævelen og Gud og der næst havde forklaret lindringen af den besættes tilstand med, at djævelen nu var ude af kroppen."6
Mesmer mente at han kunne gøre det samme uden hjælp af religion. Han brugte en magnetisme og det lykkedes, men det blev så forbudt i Østrig, og han flyttede til Paris, hvor han bliv ved med at praktisere magnetisme.7
Psykiatrien
"I en periode, der strakte sig fra midten af 1840erne til midten af 1880erne, var der ingen klar afgrænsning mellem psykiatrien og neuropatologien (læren om nervesystemets sygdomme). Den ledende skikkelse bag denne udvikling var Wilhelm Griesinger (1817-1868). Han var uddannet som læge og havde herigennem stiftet bekendtskab med de nyeste forskningsresultater inden for neurofysiologien, bl.a. ud fra Mullers lærebog. I 1840 fik han arbejde på en psykiatrisk anstalt, hvor han blev specialuddannet i somatikernes psykiatriske teorier. Han blev samtidig interesseret i større teoretiske sammenhænge, og i 1845 udkom den første udgave af hans psykiatriske lærebog. Sygdomsklassifakationen var nok Griesingers svageste punkt, idet han fastholdt sin lærer Zellers teori om en såkaldt enhedpsykose. Denne teori gik ud på, at der i virkeligheden, kun fandtes én form for sindssyge."8
Hypnose og hysteri
"Brugen af hypnose som terapi blev sat i system i 1770erne af Østrigeren F.AA.Mesmer. Han var istand til at helbrede både psykiske og psykosomatiske lidelser uden selv at kende den nøjagtige årsagssammenhæng. Han blev såledesved med at forestå hypnosen som en overførsel af magnetiske kræfter. Hysteriet har været kendt siden oldtiden, hvor man mente, at årsagen var, at livmoderen vandrede rundt i kvindens krop."9
Litteratur
Når vi har med psykologiens historie at gøre, kan vi ikke se bort fra litteraturen. Forfatterne er ofte hurtige til at fornemme/føle stemningen i samfundet og tiden. Jeg har det tit på fornemmelsen, at forfatterne virker som spåmænd, og giver os deres budskab.
"Det er tydelige forskel mellem den psykologi, der kan findes i filosofi og videnskab, og den der optræder i skønlitterære værker. Mens filosoffer og videnskabsmænd søger efter abstrakte og almene begreber og lovmæssigheder, der er gyldige for alle mennesker, er de skønlitterære bundet til at udtrykke deres erfaringer i konkrete fiktioner. Mens filosoffer og videnskabsmænd i reglen betragter psykologiske sammenhænge udefra og ser det som et mål at objektive dem, lader de skønlitterære forfattere ofte læseren følge de fiktive personers tanker og handlinger indefra. Og mens filosoffer og videnskabsmænd spalter mennesket op ud fra deres specielle interesser og discipliner, evner de skønlitterære forfattere at afbilde den individuelle livssammenhæng i den totalitet. De kan følge deres personer fra fødsel til grav, skildre deres forhåbninger og frustrationer og vise, hvordan deres karakter opbygges og udfoldes i et livshistoriske perspektiv. Selv om handlingen og personerne er opdigtede, kan der i det litterære værk ligge en hel livsopfattelse ( en teori om menneskelivet), som udmærket kan sammenlignes med en filosofisk eller videnskabslig teori."10
Jeg har valgt at koncentrere mig om temaer i 1800-tallet litteratur. " Selv om Freud kendte og satte pris på ældre forfattere som Shakespeare, Cervantes og Milton, må man nok konstatere, at den nyere litteratur set fra psykoanalysens synsvinkel har været nøglen til forståelsen af den ældre, og at det er den nyere litteratur, der mest konsekvent har anlagt en psykologisk synsvinkel. De romantiske forfattere gav en dynamisk beskrivelse af psykiske konflikter og kortlagde nye og ukendte områder i personligheden, mens de naturalistiske forfattere søgte efter genetiske forklaringer at personlighed ud fra personens arv og miljø."11
Jeg kan pege på forfattere som: Kleist, Hoffmann, Hølderlin, Byron og Poe.
"E.T.A.Hoffmanns fortællinger har Freud analyst. Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe konstruerede i tydelig forlængelse af den romantiske tradition sine kriminalgåder på en sådan måde at kun kendskab til den ubevidste intelligens og den arbejdsmåde kunne afsløre sandheden, f.eks. kendskab til kodesprog og rebustolkninger og evnen til ved intersubjektive identificeringer at sætte sig i den andens stad.
Endelig kan man nævne den franske forfatter Stendhol som en relativt realistisk psykolog inden for den romantiske tradition. I romanen Rødt og Sort (1831) er der ingen overnaturlige dobbeltgængere eller lignende, og handlingen udspilles i et historisk korrekt beskrevet miljø. Generelt syntes ægteskabet og kernefamilien at have været en særdeles utilfredsstillende ramme for følelses- og seksuallivet. Fra midten af 1800-tallet begyndte skønlitteraturen eksplicit at tage denne problemstilling op og gennemspille forskellige varianter af følelsernes udfoldelses muligheder. Muligheden for et ægteskabsbrud blev sålede tematiseret af Flauber i Madame Bovary (1857) og siden bl.a. af Herman Bang i Ved vejen (1886).
Freud og psykoanalysen
"Freud (12) (med fornavnet Sigismund senere moderniseret til Sigmund) blev født i 1856 i Freiberg, der lå ca. 240 km fra Wien. Familien tilhørte det tysktalende jødiske småborgerskab, og faderens erhverv var uldhandel, baseret på den lokale produktion. Han var det første barn i faderens tredje ægteskab, og ved hans fødsel var faderen fyrre år gammel, mens moderen kun var tyve. Moderen behandlede ham altid med største kærlighed og han betragtede både faderen og halvbrødrene som faglige rivaler."12
Sigmund Freud
"Freud bevarede sin nære tilknytning til familien gennem det meste af studietiden. Han blev boende i hjemmet, indtil han som 27 årig i 1883 fik et værelse på den hostpitalafdeling, hvor han arbejdede. Da Freud i 1873 påbegyndte det medicinske studium - i en alder af 17 år - var det naturligt for ham at søge at bygge videre på noget af sin gymnasielærdom, og han fulgte i de første år på universitetet Franz Brentanos filosofihistorien. Det var den store videnskabelige opdagelses tid, og Freud håbede på tydeligvis på en hurtig berømmelse ad denne vej (videnskabelige undersøgelser)."13
"Lægegerningen interesserede ham ikke. I 1882 rådet af Brucke, at videreuddanne sig til praktiserende læge, et råd som Freud øjeblikkelig fulgte. Det kan have været en medvirkende årsag, at han netop var blevet forlovet med Martha Bernays."14
"Den mest givtige periode var de fem måneders psykiatri på Meynerts afdeling (maj-oktober 1883). Her fik hantid til at læse psykiatriens klassikere, og han tilsluttede sige generelt Griesingers og Meyners neuropatologisk orienterede psykiatri".15 "Det mest kendte forsøg er den såkaldte kokainepisode (1884-1885), hvor han som en af de første, undersøgte de medicinske virkninger af kokain". "Med hensyn til psykoanalysen kan man ikke udelukke at brugen af kokain har været en indfaldsvinkel for Freud til et studie af usædvanlige bevidsthedstilstande i lighed med den rolle, hypnosen kom til at spille for ham".16
I efteråret 1885 tog Freud af sted til Paris for at studere hos Charcot.17
"I april 1886 åbnede Freud sin egen lægepraksis som speciallæge i neuropatologiske sygdomme, og i september samme år, giftede han og Martha sig, efter fire års forlovelse. De fik i perioden 1887-95 seks børn."18
"I sommeren 1897 begyndte Freud at analysere sig selv. Han erkendte at han selv havde nogle psykiske problemer at neurotisk art, bl.a. en angst for togrejser, og han regnede med at selvanalyse kunne hjælpe ham overdisse problemer."19
"Freud påbegyndte sin selvanalyse med den hensigt endelig at komme til bunds i det ubevidste"20 "Den 15. oktober 1897 meddelte Freud Fliess, at han kunne føre sine egne ønsker tilbage til en forelskelse i moderen og en skinsyge til faderen ligesom kong Ødipus."21
"I sommeren 1900 havde de to venner (Fliess/Freud) et afgørende sammenstød, og i 1902 ophørte de med at korrespondere. Samme år tog Freud initiativ til oprettelsen af privat studiekreds, og det var af den, hele den psykoanalytiske begvægelse udviklede sig i de følgende årtier"22
Freud blev inviteret på forelæsningsturné i USA sammen med Jung og Ferenczi. Turen fandt sted i august - september 1909, og Freud var overrasket over den velvilje, han mødte, både blandt psykologer og neuropatologer. Det egentlige brud mellem Freud og Jung fandt sted i 1912. Jung23 havde i september atter været i USA, hvor han åbent havde kritiseret Freud og psykoanalysen.24
Karl Gustaf Jung
"Da Jung var godt tredive år gammel, kom han i kontakt med Freuds ideer. Da de første gang mødtes i Freuds hjem, talte de sammen uafbrudt i 13 timer. Tilsyneladende har især Jungs fantasi i høj grad tiltalt Freud. Jung var et engageret og energisk menneske, der gjorde et stærkt indtryk på sine patienter. Det siges, at de følte sig raskere efter at have truffet ham."25
Verdens første psykologiske laboratorium
"Den tyske filosof og læge, Wilhem Wundt (1832-1929) tog Fechners eksperimontellemetode helt til sit hjerte. I 1875 blev Wundt udnævnt il professor i filosofi i Leipzig og allerede ved sin ansættelse fik han gennemført, at der skulle indrettes et psykologisk laboratorium ved universitetet.
Dette laboratorium blev åbnet for de studerende i 1879, som der betragtes som psykologiens fødsels år." Wilhelm Wundt (1832-1920)
Gustav Th. Fechner
Psykologisk laboratorium i København
"Alfred Lehmann vendte tilbage fra studieopholdet i Leipzig i foråret 1886 fyldt med arbejdslyst og planer. I maj måned 1886 indrettede han et psykologisk laboratorium i Metropolitanskolens kælder. Dette laboratorium regnes for et af verdens ældste."26
Den første danske psykolog
"Allerede i 1700-tallet beskæftigede en dansk filosof og naturvidenskabsmand sig med
psykologiske eksperimenter. Det var Johan Nicolai Tetens (1738-1807), der voksede op i Tønning
på halvøen Ejdersted, hvor hans far var gæstgiver. Tetens blev student som 17 årig og studerede de
følgende år ved universiteterne i København, Kiel og Rostock.
Som 20 årring fik han magistergraden og som 21 årring blev han doktor på en afhandling> Om årsagen til himlens blåfarve <
Han interesserede sig også for de klimatiske forholds indflydelse på folks tænkemåde.
Johann Nikolaus Tetens Han behandlede dette emne - som også i dag har interesse - med stor grundighed.
Vi kan alle iagttage, siger han, at vejrliget påvirker legemet, og da det er bevidst, at sjælelivet er afhængigt af legemets tilstand, især hjernens og nervesystemets tilstand, vil vejrliget få indflydelse på vores tænkning. Han opstiller i sin redegørelse en plan for en undersøgelse, som bør fortages blandt naturfolk, hvor forholderne er mindre indviklede. Herved demonstrerer han sin indstilling: >man kan ikke spekulere sig til forklaringer, men må iagttage og observere først<."27
Men hvilke personer har sat deres største spor på psykologien ? Det vil jeg svare på og så definere hvad psykologien er.
Aristoteles
"Aristoteles (384-322f. K.) gr. filosof med stor indflydelse på vestlig tænkning, især i middelalderen; elev af*Platon, men lagde større vægt end denne, på videnskabelige undersøgelser; anvendte Platons lære om begreberne som det eneste faste og sikre i vores viden, idet han inddelte naturen i emneområder, i slægter og arter, al tænkning og viden henhører til : a. praksis der har med handlinger at gøre b. poiesis der har med fremstilling af både håndværk og kunst at gøre. c. teoria der har at gøre med betragtning af det som er(egl. kosmos med dets ordnede bevægelser)."28
Wundt
"Wundt, Wilhem (1832-1920) tysk fysiolog, psykolog og filosof; hører til den empiriske psykologis grundlæggere; arbejdede navnlig med forbindelsen mellem det fysiske og fysiologiske målelige og det oplevede; som filosof, idealist og forsvarer af tanken om fuldstændig parallelitet mellem det psykiske og det fysiske ; hovedværk: Grundzuge der Psysiologie 1-3 1874."29
Wertheimer
Pavlov
"Freud, Sigmund (1856-1939) østrigsk psykiater, psykoanalysens grundlægger; var 1902-38 professor i neurologi ved Wiens universitet; mente at neuroserne hidrører fra ubevidste konflikter mellem driftsliv og moralregler, og at konflikterne kan fjernes gennem den *fri associationsmetode; har bl.a. skrevet: Traumdeutung 1900, Totem und Tabu 1912, Vorlesungen zur Einfuhrung in die Psychoanalyse 1917."32
Skinner
"Skinner, Burrhus Frederic(1904-90) amerisk indlæringspsykolog, fra 1948 professor ved Harvard university; har gennem sine undersøgelser vedr. den instumentelle betingning spillet en betydelig rolle i moderne;tilsnit ved forsøgmed undervisningsmaskiner (fra 1957); har bl.a. skrevet : Har vi råd til frihed ? 1967, Behaviorisme 1975."33
Hvad er psykologi ? "Psykologi det videnskablige studium og læren om menneskers og dyrs adfærd og bevidsthed; psykologien søgerat opstille lov for hvilken adfærd der dannes under visse givne betingelser, og undersøger altså, hvilke faktorer der påvirker forestillinger, og følelser, viljestyringer og reaktioner. Psykologi, defintioner på
1) læren om sjælen (Aristoteles)
2)Læren om bevidsthedens struktur (Wundt)
3) læren om bevidsthedens funktion (James, Wertheimer)
4) viden om den højere nerveaktivitet (Pavlov, Bekhterev)
5) viden om ubevidste mentale processer (Freud)
6) adfærdsvidenskab (Watson, Skinner)"
Jeg er meget tilfreds med de resultater jeg har nået frem til. Jeg er måske mest forbavset over hvor langt tilbage i tiden jeg var nødt til at gå for at finde begyndelsen, og hvor meget Darwin satte gang i alle fremskridt på filosofi og psykologi, området.
Arbejdet med opgaven har været en fornøjelse for mig. Jeg har haft gang i alle psykologi bøgerne og internettet, og fundet alt hvad jeg har haft brug for. Jeg må også sige at jeg ikke ville have undværet min computer.
PSYKOLOGI
>